Se alle billederne: Lokal fyr og fynsk pige vinder Roskildes nøgenløb

20 nøgne mænd og kvinder og 400 meters sprint fordelt på tre omgange på en støvet bane blandt ellevilde publikummer. Klokken 13:00 blev nøgenløbet på årets Roskilde Festival skudt i gang. Kort tid efter havde 18-årige Lucas fra Roskilde krydset målstreget som den suverænt hurtigste på mandesiden. I næsten lige så suveræn stil tog 18-årige Line Marie fra Svendborg sejren på kvindesiden.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

- Jeg var kun med for at vinde. Jeg elsker at konkurrere og se, hvem der er bedst. Og så har jeg intet imod at være nøgen, så derfor var det en god idé at deltage, fortæller Lucas til Dagens.dk.

Sejren kom heller ikke helt bag på ham. Han har nemlig løbet en del. Blandt andet i forbindelse med et high school-ophold i USA.

- Når jeg løber, så lukker jeg bare alt andet ude, forklarer han.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Nøgne Roskilde-fyre i vild oliebrydning

Det kom til gengæld bag på Line Marie, at hun var hurtig nok til at tage sejren. Hun deltog primært for at give omtale til IBIS-projektet 'Red Regskoven'. Og så havde hun også fået lidt inspiration hjemmefra.

- Min mor har faktisk deltaget nogle gange. For lang tid siden, da det ikke var så organiseret, og man bare vandt en kasse øl. Så det var hende, der sagde til mig, at det kunne være meget sjovt, hvis jeg en dag var med, siger Line Marie, der ikke havde det svært med at være nøgen over for så mange mennesker og presse.

SE OGSÅ VIDEO FRA NØGENLØBET: Her får ALT lov til at dingle

- Jeg synes, det var helt vildt lækkert. Jeg tænkte ikke rigtig over det.

Begge løbere har vundet en billet til næste års Roskilde Festival.

SE BILLEDERNE FRA NØGENLØBET HER:

Dagens Gossip