Se billeder: Derfor husker du intet efter en kæmpe brandert

Det er aldrig sjovt at vågne med ondt i hovedet dagen derpå - men bestemt heller ikke sjovt ikke at kunne huske hvad man har lavet.

Sådan er det dog ofte hvis man har fået lidt for meget at drikke, og det er der skam en videnskabelig forklaring på.

Videnskab.dk har spurgt den danske hjerneforsker David Woldbye, som er lektor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet, om hvorfor man kan drikke sin hukommelse væk.

- Der findes flere forklaringer, men den meste simple er, at alkohol går ind hæmmer hippocampus i hjernen, som er det sted, hvor vores hukommelse lagrer information, siger han.

Forskeren fortæller, at der findes to former for huller i hukommelsen, og den første er et delvist hukommelsestab.

- Det er den mest typiske form for hukommelsestab, vi mennesker oplever, når musikken spiller. Der, hvor vi dagen derpå har små huller i hukommelsen, men overordnet godt kan huske aftenens strabadser, fortæller Woldbye.

Den anden type af hukommelsestab i forbindelse med alkohol er total blackout.

- Blackout er en meget lumsk tilstand. Fordi man under et blackout kan virke tilsyneladende normal og lysvågen. Ofte vil man i den tilstand komme til at gøre dumme ting, som at komme i slagsmål eller have ubeskyttet sex, siger han til Videnskab.dk.

Når vi så alligevel kan tale og kommunikere nogenlunde normalt under et blackout, ja så skyldes det, at det især er vores langtidshukommelse der svækkes. Hvorimod kortidshukommelsen er mere intakt.

- Under et blackout kan vi godt få noget fortalt eller føre en forholdsvis normal samtale. Men cirka to minutter efter samtalen stopper, glemmer vi den igen, fordi hjernen ikke kan gemme den nye informationen.

Hvis man vil mindske riskoen for at opleve hukommelsestab, så skal man undgå at drikke alkohol på tom mave. Her optages alkoholen nemlig nemmere i blodet.

Og så er der jo det gamle trick med piskefløde.

Drik en halv liter inden du går i byen, da fløden danner en barriere i mavesækken, så øl og andre alkoholdrikke optages langsommere i blodet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Se 16 sjove billeder herunder - hvor det vist er rart man ikke husker hvordan man endte der. Klik på billeder for stor størrelse.

Dagens Gossip