Se billeder: Lincoln hærget med grøn maling

Det var ifølge den lokale TV-station News 4 en gæst, der opdagede hærværket klokken halv to om natten lokal tid og alarmerede politiet. Malingen er ifølge vidner blevet hældt ud over statuen uden nogen tegn på symboler eller tekst.

Der er videoovervågning af det døgnåbne monument, men indtil videre er der ingen meldinger om, hvem der står bag hærværket.

USAs parkpoliti oplyser ifølge CNN, at monumentet åbner igen, når fagfolk har renset statuen, der primært blev ramt af maling på den nederste del.

Abraham Lincoln var USAs 16. præsident fra 1861 til 1865 under den amerikanske borgerkrig. Han stod bag ophævelsen af slaveriet og var landets første republikanske præsident.

Lincoln Memorial, der ligger på på the National Mall midt i den amerikanske hovedstad, blev indviet i 1922 og består af en rektangulær søjlebygning, der huser statuen af Lincoln siddende på en stol.

Se billederne her:

Dagens Gossip

Dagens TV