Se billeder og video: Disse ti lande er klar til finalen i Eurovision Song Contest

Tirsdag aften blev den første af to semifinaler afholdt i Malmø i Sverige, hvor 20 lande skal findes til finalen i Eurovision Song Contest på lørdag.

I aftes blev de første ti lande fundet og Danmarks Emmelie de Forest synes også at være Grand Prix fans' favorit til at vinde slaget på lørdag. Der var nærmest en euforisk stemning i Malmø blandt de 11.000 tilskuere, da Emmelie fremførte "Only Teardrops".

Danmark blev råbt op som det sjette land, der var klar til finalen på lørdag. De øvrige lande er Irland, Hviderusland, Moldova, Litauen, Estland, Rusland, Belgien, Ukraine og Holland.

I morgen afholdes den anden semifinale, hvor de sidste ti lande bliver fundet til finalen. Tyskland, Sverige, Storbritannien, Spanien, Frankrig og Italien er på forhånd klar til finalen.

Se billederne fra semifinalen i aftes nedenunder, hvor du også kan se og høre stemningen i en video, da Emmelie de Forest sang i semifinalen.

 

Dagens Gossip