Se billederne: 153.000 så økokøer komme på græs

73 gårde dannede ramme om den årlige Økodag, hvor landmændene lader malkekørerne komme på græs efter en vinter i den varme stald. Det er niende gang, Økodagen afholdes, og i år blev der sat en ny rekord med i alt 153.000 tilskuere, der så køerne hoppe og danse ved gensynet med det grønne græs.

»Det er helt fantastisk, at så mange danskere bakker op om økologien, når de økologiske landmænd inviterer indenfor,« siger formand Per Kølster fra Økologisk Landsforening, der står bag dagens arrangementer, i en pressemeddelelse.

Han var selv til stede på Stensbølgård i Kirke Hyllinge, hvor handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) var blandt tilskuerne. Hun ser det store fremmøde som et udslag af danskernes voksende interesse for økologi.

»Alle os, der i dag har set de økologiske køer springe og danse af begejstring over at blive lukket ud i det fri, kan ikke være tvivl om, at det er godt for køerne at komme på græs. Som forbruger kan man være med til at sætte køerne fri ved at vælge økologisk mælk, når man handler,« siger hun i pressemeddelelsen.

For køerne blev markturen dog en kort fornøjelse. Årsagen er den lange vinter, der endnu ikke helt har opgivet ævred. Mange steder er jorden således stadig frossen, så efter gæsterne havde forladt gårdene, blev køerne gennet ind i staldene igen.

De får først lov til at komme ud og nyde foråret, når jorden er helt frostfri.

Dagens.dk er på Facebook: Klik her og følg os nu

Se billeder her:

Dagens Gossip