Se billederne: 26-årig sad fastklemt i bil - slap med lettere skader

En 26-årig kvinde sad fastklemt i sin bil i længere tid efter et færdselsuheld i krydset Tingvejen og Søndre Ringvej ved Grindsted.

Uheldet skete kort før klokken 17, hvor to biler bragede sammen i krydset.

- Kvinden var fastklemt og vidner var klar med en pulverslukker, da det røg lidt fra bilen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Den 26-årige blev frigjort af Falck i Grindsted og hun blev efterfølgende kørt på sygehuset. I følge politiet kom hun lettere til skade.

Føreren af den anden bil, en 54-årig mand, slap uskadt fra uheldet.

Sydøstjyllands Politi kender endnu ikke årsagen til uheldet, men hælder til teorien om, at der var tale om vigepligtsuheld.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip