Se billederne: 32-årig chimpanse scannet på OUH

Odense Zoos chimpanse Beatrix blev i går scannet på Odense Universitetshospital.

Beatrix er en 32-årig hun-chimpanse. Chimpanser kan blive op til 50 år, så aldersmæssigt svarer hun til en midaldrende kvinde. Beatrix har i en periode gået atypisk og trækker på det ene ben – en tilstand, der er markant forværret på det seneste.

Smertebehandling har ikke haft effekt og røntgen har ikke afklaret årsagen til problemet.

Målet med scanningen var derfor at finde vejen til at hjælpe Beatrix. Chimpansen er et sjældent og truet dyr i naturen og Odense Zoo vil derfor gøre meget for at beholde hende. Det vil dog aldrig ske på bekostning af hendes velfærd, så derfor er scanningen vigtig.

Diskusprolaps og indsnævret rygmarvskanal

Scanningen viste, at Beatrix har en diskusprolaps og indsnævring af rygmarvskanalen, som kan trykke på nogle nerver i den nederste del af lænden. Samme sted som det også er typisk for mennesker.

Odense Zoo vil nu undersøge, om det er muligt at få en neurokirurg til at operere Beatrix i Zoo. Hvis det ikke er en mulighed, vil hun blive aflivet, for at hun ikke skal lide.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip