Se billederne: 35.000 danskere til fest med Mickey Mouse

Disney hitter blandt danskerne. Efter to dage med seks shows i Ballerup Super Arena, har man nu kunne gøre status.

Ikke mindre end 20.000 danskere har festet med Mickey Mouse, som dermed har været mere populær end nogen anden attraktion i vinterferien, målt på antal dagligt besøgende. Oveni kommer knap 15.000 gæster, som har købt billetter til weekendens shows i Odense.

Dermed har Ballerup Super Arena lagt hus til vinterferiens største begivenhed.

Mickey Mouse fortryller børnene

- Mickey Mouse og Minnie skøjtede forbi mig ude på isen. Mickey Mouse tryllede og holdt fest med Anders And og Fedtmule og Buzz Lightyear og Klokkeblomst og Minnie og en masse dansere og der var fyrværkeri til sidst, konstaterer en fortryllet og jublende Veronika Christensen på 3 år, som i går var ude for at se showet med sin far.

Stor international produktion

Den enorme showproduktion på ikke færre end 16 tætpakkede lastbiler, 140 produktionsfolk, en isbane på 1.000 kvadratmeter og 52 internationale artister og koreografer, er netop på vej videre til Stadium Arena Fyn, hvor showet kan opleves lørdag og søndag.

Når showet er færdig med at begejstre danske børnehjerter og Disney-fans, fortsætter touren til blandt andet England og Sydamerika.

Dagens Gossip