Se billederne: 5-5 i Fergusons afskedskamp - Arsenal og Chelsea tog CL-pladserne

De tre London-klubber Chelsea, Arsenal og Tottenham gik søndag på banen i deres respektive kampe med det mål at sikre sig en af de sidste Champions League-pladser i årets sidste spillerunde i Premier League.

Chelsea var sikret en top fire-placering, men de kunne dog miste den tredjeplads til Arsenal, som giver direkte adgang til Champions Leagues gruppespil. Imens skulle Tottenham vinde deres kamp hjemme mod Sunderland og håbe på, at Arsenal tabte eller spillede uafgjort, før de kunne rykke ind blandt de fire bedste hold i Premier League.

Chelsea fik på Stamford Bridge besøg af Everton, der havde David Moyes i spidsen for sidste gang, inden han overtager Manchester United næste sæson. Længere nordpå var Arsenal på besøg hos Newcastle, og i alle tre kampe var stillingen ved pausen et uafgjort et af slagsen. Status quo.

Kort efter pausen bragte Laurent Koscielny Arsenal foran, og mens Chelsea stod lige 1-1, var holdet grundet en dårligere målscorer kun et mål fra tredjepladsen.

Men Chelsea cementerede deres placering som værende Englands tredjebedste hold, da Fernando Torres lukkede kampen med sin 2-1-scoring. Den 17-årig dansker Andreas Christensen sad på bænken for Chelsea hele kampen.

Til allersidst blev der for alvor spænding om rækkens fjerdeplads. Gareth Bale bragte Tottenham foran, og dermed kunne Newcastle med en udligning sende Arsenal ud af top fire.

Heldigvis for Arsène Wenger og Arsenal formåede de at holde 1-0-sejren hjem, og dermed måtte Tottenham tage sig til takke med femtepladsen, som giver adgang til Europa League.

Lindegaard med i Fergusons sidste kampAndet sted på West Bromwich' hjemmebane, The Hawthorns, sagde Sir Alex Ferguson farvel til Manchester United i sin sidste kamp i spidsen for det hold, han har styret i knap 27 år.

Og det skulle vise sig at blive lidt en mindeværdig kamp på flere fronter. Set med danske briller var det glædeligt, at Anders Lindegaard fik lov at stå fra start, men det bliver næppe en kamp, han husker for det gode.

For fem gange måtte han hente bolden ud af eget net i en kamp, der endte med det mærkværdige resultat 5-5. Den vil blive husket. Specielt efter udeholdet var foran 2-5 med ti minutter igen. Det er første gang, en Premier League-kamp ender 5-5. Den rekord skulle Sir Alex Ferguson lige have med.

Dermed en lidt speciel afslutning med Sir Alex Fergusons sidste kamp, hvor det også blev til spilletid til 38-årig Paul Scholes, der spillede sine sidste minutter i den røde trøje efter 718 kampe.

Laudrup sluttede med et nederlagMichael Laudrup og Swansea tabte sæsonens sidste kamp med 3-0 på hjemmebane til Fulham, og dermed slutter de på niendepladsen.

Dagens Gossip