Se billederne: 600 soldater i kapløb med solen

Solen var knapt stået op, da starten gik til den traditionsrige DANCON-march i den forgangne weekend. På Danmarks befrielsesdag blev marchen gennemført i Camp Price, og dagen forinden blev den afviklet i Camp Bastion.

Begge dage blev et kapløb for deltagerne om at tilbagelægge længst mulig distance før solen og varmen for alvor fik fat. En dyst som solen, som forventet, kunne trække sig ud af som sejrherre, skriver Hærens Operative Kommando.

Enkelte besejrede imidlertid naturens lovmæssigheder og gennemførte marchen på lige over to timer, hvor andre fornøjede sig med et mere mageligt marchtempo, hvilket resulterede i en march-tid på cirka seks timer.

DANCON-marchen er blevet gennemført siden 1972 stort set alle steder, hvor der har været større danske kontingenter til stede, herunder blandt andet Cypern, Balkan, Sudan, Eritrea, Libanon, Irak og flere forskellige steder i Afghanistan, heriblandt Green Zone i Helmand, i Kabul og i Feyzabad.

Dagens Gossip

Dagens TV