Se billederne af Daniel Aggers strandvilla - nu til salg for 5,2 millioner kroner

Fodboldspilleren Daniel Agger forsøger nu, at score kassen ved at sælge sin villa på Hvidovre Strandvej i Hvidovre, skriver boligsitet Boliga.

Huset er på 130 kvadratmeter og har udsigt og adgang til vandet. Villaen er på tre etager og byder på en 2.260 kvadratmeter stor grund, havestue og vaskekælder.

Er du interesseret i Aggers villa, så kan den erhverves for 5,2 millioner kroner. Det svarer til en kvadratmeterpris på omkring 40.000 kroner – det er 81 procent over gennemsnittet i Hvidovre. Det skyldes dog ikke mindst placeringen ned til vandet.

Selvom Daniel Agger skulle være tvunget ned i pris, går han næppe søvnløs i seng.

Efter kontraktforlængelsen med Liverpool sidste år anslog de engelske medier, at den danske landsholdsanfører i de næste fire år kan hæve 36 millioner kroner om året.

Dagens Gossip

Dagens TV