Se billederne af syv sæt tvillinger: Den ene er ryger, den anden er ikke-ryger

Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at rygning ælder huden.

Men nu har et hold forskere fra Ohio fundet en ny og alternativ måde at sætte fokus på, hvad der sker med din hud, når du udsætter den for cigaretter.

Det skriver CNN.

Forskerne fandt 79 hold tvillinger i alderen 18 til 78.

For 45 af tvillinge-parrene var det tilfældet, at den ene var ryger, mens den anden ikke var det.

For resten galdt det, at begge var rygere, men at den ene havde røget i mindst fem år længere end den anden.

Konklusionen? Der er ikke noget at rafle om, din hud ældes meget hurtigere, hvis du er ryger.

I den første gruppe nåede Ohio-forskerne frem til, at den rygende part 57 procent af gangene så ældre ud end den anden.

For den anden gruppe så tvillingen, som havde røget i længst tid, ældre ud i 63 procent af tilfældene.

- Denne undersøgelse bekræfter det antagede på den mest videnskabelige måde, siger Bahman Guyuron, som er en af forskerne bag undersøgelsen, ifølge CNN.

Se billederne af syv af tvillingeparrene herunder:

Dagens Gossip

Dagens TV