Se billederne: Afrikanere troede de fandt et fremmed væsen

I Afrika gjorde lokale beboere et mystisk fund af et fremmed væsen. Det dokumenterer fotos fra Llewellyn Dixon.

Men alt har som regel en naturlig forklaring. Også i dette tilfælde. En lokal dyrlæge fastslog, at det var liget af en død baby-bavian. Det skriver Times Live.

Det var Dixons 17-årige søn, der opdagede det "alien-lignende" lig.

Liget af den døde bavian viser, at den var misdannet. Moderen bar rundt på den døde bavian efter dens død. Og det er set før:

- Vi har set det ganske ofte i klynger af bavianer, hvor hunnerne bærer afdøde spædbørn op til fire uger på deres haleparti før de smider det fra sig, siger Dr. Magdalena Braum fra The Crags Veterinary Clinic til Algoa FM.

Faktisk har forskere dokumenteret forekomster af mødre, der nægter at give slip på afdøde afkom.

Dagens Gossip

Dagens TV