Se billederne: Barcelona sikrer dramatisk sejr mod Sevilla

Barcelona så ellers ud til at lide et både sløset og unødvendigt pointtab hjemme på Camp Nou, men få sekunder før opgørets slutfløjtet fik holdet alligevel en sejr på 3-2 og de tre point.

Forinden havde de forsvarende spanske mestrer dog præsteret at formøble en sikker 2-0-føring til 2-2, da Sevillas Coke udlignede i kampens 90. minut.

Men en solotur fra Lionel Messi og derefter målet fra Alexis Sanchez ødelagde Sevillas forrygende comeback. Sejren betyder, at Barcelona fortsat maksimumpoint efter de første fire kampe i den hjemlige turnering. 

Men det holdt hårdt. For Barcelona var sløvt kørende og kun i glimt viste holdet klassen. Det gjorde Barcelona efter 36. minutter, hvor Daniel Alves dukkede op og sendte bolden i mål ved bagerste stolpe.

Undervejs i anden halvleg brokkede Sevilla-spillerne sig højlydt over en annulleret scoring, som de mente, at kampens dommer, Cesar Muniz Fernandez overså. Men lige lidt hjalp det.

Lionel Messi havde i løbet af opgøret ikke gjort særlig meget væsen af sig. Men som så mange gange før lynede argentineren for Barcelona, da han satte et fladt indlæg fra Neymar op i nettaget til 2-0. 

Men så tog Sevilla over, mens Barcelona trak sig langt tilbage på banen. Og ti minutter før tid reducerede først kroaten Ivan Rakitic, og senere udlignede Coke altså, men forgæves.

Sevilla ligger efter de første spillerunder i La Liga i den tunge del af tabellen. Det ligner en konsekvens af, at holdet under sommerens transfervindue har solgt ud af klubbens største profiler, hvor blandt andre Jesus Navas er skiftet til engelske Manchester City.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV