Se billederne: Bitten Clausen fylder 100 år i dag

Selvom hun sjældent optræder i medierne, så skal man ikke tage fejl af dagens fødselar fra Nordborg på Als i Sønderjylland.

Bitten Clausen er overhovedet i familievirksomheden Danfoss, der er en af Danmarks allerstørste virksomheder.

I dag fylder hun 100 år, og herfra skal også lyde et stort tillykke. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive en hilsen til Bitten Clausen i kommentarfeltet under artiklen.

Her kan du læse et interview, som Bitten Clausen gav i sommers som optakt til dagens runde hjørne:

 

- Det er en stor gave at kunne fylde 100 år i en stor familie med børn og børnebørn, omgivet af dygtige mennesker, der hjælper mig i hverdagen, samt se, at virksomheden udvikler sig godt. Når jeg ser tilbage på mit liv, er
jeg fyldt med taknemmelighed. Det har været en helt eventyrlig rejse. Det har været en rejse præget af store begivenheder, både i det overordnede billede og for mig personligt.

Hvad var dine forventninger til dit liv som fru Clausen, da du flyttede til Als?

Da jeg blev gift med Mads, troede jeg, at jeg skulle leve en landlig tilværelse som husmor, men det blev kun en af mine roller. Mads ønskede, at jeg skulle tage del i beslutningerne, når de blev diskuteret omkring bordet i vores hjem. Når Mads var hjemme, og jeg gerne ville tage mig af børnene, kunne jeg godt mærke, at Mads også havde brug for mig. Jeg skulle sidde ved siden af ham. De medhør, der var installeret på alle telefoner, gjorde, at jeg kunne høre med hele tiden, når nogen ringede. For mig har det også været en æressag, at han gjorde mig til sin partner og medvider i forretningsanliggender. Det drejede sig om firmaet hele tiden, og vores hjem dannede ramme om mange forretningsmøder igennem tiderne. Det har selvfølgelig også præget vores fem børn, fordi jeg ikke kunne være mor udelukkende.

Mads tog dig med, sagde du i et interview til din 90-års fødselsdag. Hvordan gjorde han det?

Jeg lærte af Mads, tog del i hans tanker og drømme om virksomheden. Og han tog mig med, både i sine dispositioner og på sine rejser. Han var utrolig flittig og ønskede, at alle gjorde deres bedste – det gjaldt især mig. Det har præget Danfoss og mig. Mads arbejdede dag og nat. Han var altid utrættelig i sin jagt på nye forretningsideer og tiltag og kunne se de behov, der var på vej.

Hvordan overtog du ledelsen i Danfoss?

Mads har været min ledsager, også efter sin alt for tidlige død. Inden han døde, havde han bestemt, at jeg skulle være formand for Danfoss’ bestyrelse, når han gik bort.

Danfoss var i stor udvikling i disse år. Som bestyrelsesformand rejste jeg en del med direktions-medlemmerne, når der skulle forhandles nye kontrakter og i øvrigt repræsenteres på Danfoss’ vegne.

Når vi for eksempel i udlandet sad i vanskelige forhandlingssituationer, og diskussionen gik lidt trægt, holdt mændene sig nogle gange lidt tilbage. Da kunne jeg overtage konversationen. Det havde jeg jo prøvet mange gange, når jeg skulle underholde Mads’ gæster, eller når vi var på forretningsrejse. Jeg fortsatte faktisk min rolle, som jeg havde haft inden hans død, blot med den forskel, at jeg nu havde et formelt mandat.

I kraft af, at Mads havde involveret mig direkte i virksomhedens forhold, var jeg klædt på til at bestride for- mandsskabet på en måde, der var tæt på den daglige ledelse. I få tilfælde måtte jeg også gå direkte ind i sager og sætte ting på plads, hvilket jeg kunne gøre i kraft af min position i Danfoss.

Hvad husker du som specielle/særlige øjeblikke, når du kigger tilbage på dit liv?

Genforeningen i 1920 prægede mit hjem i Haderslev, fordi min far var sendt afsted i første verdenskrig på tysk side, selvom vi var et dansksindet hjem. Sønderjylland var tysk, da jeg blev født, og blev først stemt hjem til Danmark, da jeg var otte år. For mange er det gået i glemmebogen. Jeg husker det som noget ganske særligt. Vores sønderjyske egn og Danfoss har været igennem en enestående udvikling, og jeg er så heldig at have været med til den.

Det var et chok, da Mads døde, selvom jeg var forberedt.
Over 30 år med hårdt slid for Danfoss havde sat sine spor på Mads. Især en krise, som virksomheden gennem- gik i 1961, var en stor udfordring for Mads. Han syntes, det var uværdigt, at han skulle ud at låne penge, for han havde altid villet være sin egen herre. Selvom vi efter nogle år så rigeligt havde betalt gælden tilbage, tog det meget hårdt på ham.

Den dag, min søn Peter kom ud for en alvorlig ulykke, der har lænket ham til en kørestol for livstid, står mejslet ind i min hukommelse. Peter har mestret denne skæbne på enestående vis og afløste mig i 1998 som formand for Bitten og Mads Clausens Fond.

Da Jørgen i 1996 blev administrerende direktør i Danfoss, var jeg stolt over, at der igen var en Clausen i spidsen for Danfoss. Det var jo ingen selvfølge, at Jørgen skulle overtage opgaven som administrerende direktør efter Mads, og Jørgen måtte i høj grad også bevise, at han kunne. Som bestyrelsesformand i Danfoss fortsætter Jørgen med at sætte agendaen for Danfoss, og det ville glæde mig overordentligt, hvis der måske en dag er en ny Clausen, der kan tage over i firmaet, fordi vedkommende har den nødvendige ekspertise og pondus til at lede virksomheden.

Du er blevet kaldt grundlægger af det sociale ansvar i Danfoss. Hvordan fik du den rolle?

I efterkrigstiden var der mange her på egnen, der var arbejdsløse, fordi landbruget begyndte at tage maskiner i brug. Derfor spurgte jeg Mads, om ikke jeg kunne få lov til at hjælpe folk. Det var jo Mads’ penge, jeg skulle bede om. Sådan var det dengang. Mads så på det på samme måde og syntes, det var godt, jeg ville gøre noget. Han var selv meget rundhåndet, når han kunne hjælpe nogle steder. Mange fra landbruget kunne sidenhen ansættes hos os.

For mig var det bare en gave, at jeg kunne få lov til at gøre sådan noget. Den største gave var at se glade børn, der prøvede nyt tøj, som jeg havde skaffet i sparsomme tider. Senere blev dette arbejde lagt ind i mere profes- sionelle rammer og varetaget af forskellige sociale fonde til gavn for Danfoss’ medarbejdere. Det var jo kun naturligt.

Er der noget, du ønsker at sige til Danfoss’ medarbejdere?

Der er ingen, der alene bygger en sådan virksomhed op. Mads var heldig, fordi han var god til at finde de rigtige og dygtige medarbejdere. Det gjaldt både i ledende stillinger og i produktionen. Han havde bare en næse for det. Efter hans død prøvede vi alle efter bedste evne at videreføre det.

Når 40-års jubilarerne sammen med deres ægtefæller kommer hjem til mig til eftermiddagskaffe, har vi meget at tale om. Ind imellem får jeg også historier om Mads, som jeg ikke kender. Det er nogle dejlige timer, og jeg nyder at lytte til fortællingerne.

Til alle medarbejderne i Danfoss vil jeg gerne sige tak for den tillid, I har vist mig i så mange år. Tag jer godt af Danfoss, I er med til at gøre denne virksomhed til noget helt enestående.

»Man må have et mål, uanset, hvor stort eller småt det måtte være,« har du ofte sagt. Har du nået dit mål?

Det har været mig forundt at blive næsten hundrede år, og jeg kan takke min skæbne så inderligt for alt det, jeg har fået lov til at opleve. Jeg kan se familien, og Danfoss er godt på vej. Hvis Mads kunne se os i dag, ville han bestemt glæde sig over, at det er gået så godt, som det er. Hvad mere kunne jeg ønske mig?

- Måske lige at fylde hundrede år, det ville være noget ganske særligt«, tilføjer Bitten Clausen med et glimt i øjet.

 

Dagens Gossip