Se billederne: Blachman kigger på nøgne damer i seks uger

I aften klokken 22 sendes Blachmans første talkshow, som i sin simple facon bare hedder Blachman.

Men programmet er slet ikke så simpelt. For selvom alle seks programmer starter med kendte danske mænd og Blachman, der kigger på en nøgenkvinde, så bliver det ikke kvinden, som det hele skal handle om. I flere af samtalerne bliver der faktisk talt om alt andet.

Shaka Loveless som medvirker i et af programmerne fortæller i dag til dagbladet Information, at han og Thomas Blachman kom til at fokusere på kønsroller, og særligt det paradoksale ved at være mand i dag. Loveless føler nemlig, at der ligger en forventning om, at man både skal være følsom og stærk på samme tid.

Men også komikeren Simon Jul, forfatteren Jan Sonnergaard, og modeskaber Erik Vibskov kigger forbi studiet.

Programmerne bliver sendt de næste torsdage klokken 22  på DR2. 

Dagens Gossip