Se billederne: BonBon-land åbner med vandborg og 10 vandrutsjebaner

Der bliver endnu flere glade skrig og vild hujen, når BonBon-Land i Holmegaard i juni måned slår dørene op for årets nyhed Pelle Piratsprøjt.

Pelle Piratsprøjt er en overdådig vandborg der overgår de flestes fantasi. Selv hos medarbejderne i BonBon-Land – og der fejler fantasien ellers ikke noget.

Pelle Piratsprøjt vil bestå af et kæmpe højt tårn – næsten 10 meter højt og fra tårnet går der i alt 10 vandrutsjebaner. Der vil også være tre kæmpe tønder der ind imellem og lige pludselig vil vælte rundt og lade alt vandet falde ud over de heldige/uheldige der står under tønderne.

Når du prøver Pelle Piratsprøjt kan du vælge den rutsjebane du synes der passer præcist til dig. Så tager du bare turen nedad og plask – så lander du i ”badekaret” med vand i. Hver eneste rutsjebane lander nemlig i et kæmpe kar hvor der er en vanddybde på 10-30 centimeter.

Perfekt til målgruppen

I BonBon-Land glæder direktør Thomas Jellum sig over at kunne præsentere en så stor nyhed, ikke mindst fordi Pelle Piratsprøjt er tilegnet lige præcis til BonBon-Lands målgruppe og samtidig er den første egentlige vandforlystelse, hvor man helst også skal have badebukser på, fordi man bliver rigtigt våd.

- Pelle Piratsprøjt bliver perfekt til vores vigtigste gæster, nemlig børn på 4-14 år, er jo helt fantastisk, siger Thomas Jellum, der samtidig tilføjer at det eneste der nu mangler er en god og solid dansk sommer med masser af varme.

BonBon-Land venter på forår

Lige nu venter BonBon-folket mest på forår. Byggeriet af det store Pelle Piratsprøjt-område kan først rigtigt gå i gang, når frosten er helt væk og jorden er til at grave i og man kan begynde at støbe grunden.

- Vi er så småt i gang med byggeriet, men det bliver naturligvis nemmere og vil skride hurtigere frem når vi får noget mere forår, slutter Thomas Jellum.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip