Se billederne: Costa Concordia frigjort fra undersøisk rev

»Skibet er frigjort fra klippen,« oplyser en ingeniør i den italiensk-amerikanske bjærgningsaktion, Sergio Girotto, ifølge AFP mandag middag.

Arbejdet med at få det forliste krydstogtskib på ret køl begyndte mandag morgen med tre timers forsinkelse på grund af dårligt vejr.

Sænkekasser på siden af skibet skal hive skibet tilbage i oprejst position, og da der var hældt 6.000 ton ballast på kasserne, oplyste Sergio Girotto, at man med undervandskamera kunne se frigørelsen fra revet.

Bjærgningen ventes at tage op imod 12 timer, og aktionen kan ifølge ingeniører på projektet fortsætte ud på natten til tirsdag.

BNB/AFP

Dagens Gossip