Se billederne: Er det dine ting fra indbrud i Nordsjælland?

Nordsjællands Politi offentliggør nu fotos af tyvekoster, der stammer fra Gørløse samt den nordvestlige del af Nordsjælland.

I efteråret sidste år anholdt man en gerningsmand i Gørløse, der havde en del indbrud på samvittigheden i den sydlige del af politikredsen. Flere er blevet anholdt og politiet mener, at der er flere gerningsmænd på fri fod.

Også i efteråret 2012 blev en mand anholdt for omfattende hæleri i den nordvestlige del af politikredsen. Her blev der også fundet et stort antal tyvekoster.

Det er lykkedes Nordsjællands Politi, at finde ejermændene til en del af kosterne. Men der er dog stadig koster – hovedsageligt sølvtøj – hvor rette ejermand endnu ikke er fundet. Derfor offentliggør politiet nu fotos af kosterne.

Hvis der skulle være borgere der skulle genkende nogen af de fremviste koster, bedes de rette henvendelse pr. mail til [email protected] , hvorefter du vil blive kontaktet af sagsbehandleren.

Dagens Gossip

Dagens TV