Se billederne: Familiefar reddede hustru og datter ud af brændende lejlighed

Skrevet af Elo Christoffersen

22/07/2013

Dagens topnyheder

En 52-årig kvinde og hendes 19-årige datter blev tidligt i morges reddet ud af en brændende lejlighed på Lykkegårdsvej i Kolding.

Lejligheden, der ligger oven på Bavanchi's Bageri, bebos af bagerparret selv.

Da branden brød ud kort efter klokken 5 lå moderen og datteren og sov.

I følge Sydøstjyllands Politi opdagede bagermesteren ild i lejligheden og tog resolut en stige og satte den op til et vindue, hvor hans hustru og datter kunne kravle ud.

- De har været heldige, for det har været meget varmt deroppe, fortæller indsatsleder hos Kolding Brandvæsen, Christina Fischer, til Dagens.dk og fortsætter:

- Ilden tog hurtigt fart og lejligheden på førstesalen er stort set udbrændt. Der er lidt vandskader i butikken hos Bavanchi's Bageri, mens selve bageriet gik fri af flammerne, siger Christina Fischer.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Mor og datter blev kørt til tjek for røgforgiftning på Kolding Sygehus.

Det var formentlig en computer, der var sat til opladning og placeret i en lænestol, der var brandårsagen.

Se alle bilederne nedenunder.....