Se billederne: Fem prisvenlige nytårshoteller

Skrevet af Elo Christoffersen

25/12/2013

Mest læste i dag

Er du stadig ikke sikker på hvor du skal skyde det nye år ind, men pønser på noget specielt? trivago har fundet frem til en håndfuld prisvenlige hoteller i Europa, der kan alle kan hjælpe dig til en mindeværdig nytårsaften.

Uanset om du mest er til druer og champagne i Madrid eller et spektakulært nytårsshow i Rotterdam, så tilbyder disse hoteller gode overnatningsmuligheder til fornuftige priser.

Riga: Hotel Dodo

Hovedstaden i Letland er af EU’s ministerråd blevet kåret som europæisk kulturhovedstad 2014. Byens centrum danner ramme om, hvad mange betegner som den bedste europæiske samling af Art Nouveau-bygninger, og er derfor blevet en del af UNESCOs Verdensarvsliste.

Blandt de mest populære nytårsskikke er en servering af tolv traditionelle retter, såsom f.eks. bacon-fyldte kager. The Dodo Hotel ligger blot 15 minutter fra den seværdige gamle bydel. Hotellets værelser er designet i mørkt træ med røde vægge og gardiner, der skaber en speciel romantisk atmosfære.

Hotelpriserne starter fra 515 kr. per person per nat i et dobbeltværelse via Olotels.com (31.12.13- 02.01.14)*

Madrid: AC Hotel Cuzco

Som en af de største byer i Europa tiltrækker Madrid hvert år mange besøgende nytårsaften. Byens mest berømte nytårs-fiesta tager plads på Puerta del Sol. Her vil de festende ikke kun nyde et glas champagne ved midnat, men også proppe sig med druer efter spansk tradition.

Når uret slår tolv lyder skikken på at man spiser tolv druer i takt med de rungende klokkeslag. Et år fyldt med lykke tilfalder eftersigende dem, som når at spise de tolv druer, inden klokkeslagende ringer ud.

Det 4-stjernet AC Hotel Cuzco er beliggende på Paseo della Castellana, blot fem minutter fra Real Madrids imponerende stadion. Hotellet er elegant indrettet og tilbyder et forfriskende tyrkisk bad dagen derpå.

Hotelpriserne starter fra 645 kr. per person per nat i et dobbeltværelse via hotels.com (31.12.13- 02.01.14)*

Rotterdam: Holiday Inn Express Rotterdam

I Rotterdam bliver nytåret skudt ind med et spektakulært fyrværkerishow på den berømte Erasmus-bro. Hollands største lysshow ledsaget af musik tager plads på Boompjes promenaden, og hele setuppet omkring nytårsaften i Rotterdam vil med garanti betage de fleste.

Nedtællingen allerede starter en time før midnat. Holiday Inn Express i Rotterdam har et fantastisk ry for at opvarte gæsterne på bedste vis, og hotellet er beliggende direkte ved byens hovedbanegård. Hotellets design domineres hovedsagligt af afslappende blå og hvide farver.

Hotelpriserne starter fra 608 kr. per person per nat i et dobbeltværelse via booking.com (31.12.13- 02.01.14)*

Zürich: Holiday Inn Zürich Messe

Zürich i Schweiz er traditionelt set et populært sted at fejre nytår. Rundt om Zürichsee er der rig mulighed for at lytte til nytårskoncerter som nærmest skaber en festivalstemning.

Alle byens lys slukkes ved midnat og det er tid til at vende øjnene mod det enorme fyrværkeri over søen. Ledsaget af musik bliver store som små raketter affyret fra skibe, og det skaber en nærmest perfekt nytårskulisse.

Det 4-stjernet Holiday Inn Zurich Messe ligger ca. et kvarter fra centrum og kun 5 km. fra søen. Gæsterne bydes velkommen i hyggelige værelser med gulve af mørkt træ.

Hotelpriserne starter fra 665 kr. per person per nat i et dobbeltværelse via HRS (31.12.13- 02.01.14)*

Rom: Meliá Roma Aurelia Antica

Rundturen afsluttes i Italiens hovedstad. Fejrer du nytår i Rom vil kan det være nyttigt at kende til sætningen ”Felice anno nuovo”. Den bedste udsigt over byens flotte fyrværkerishow siges at være fra toppen af Pincio bakken.

Nytårsaften bliver fejret i stor stil mange steder rundt omkring i Rom, som Piazza del Poppolo og Den Spanske Trappe. På Peterspladsen kan besøgende få muligheden for at lytte til Pave Frans’ nytårstale. Meliá Roma Aurelia Antica er kun en kort køretur væk fra Via Aurelia og Vatikanstaten.

Hotellet er stilfuldt indrettet og tilbyder gæsterne luksuriøse faciliteter.

Hotelpriserne starter fra 636 kr. per person per nat i et dobbeltværelse via Hotelopia (31.12.13- 02.01.14)*

*trivago tager forbehold for udsolgte værelser eller prisændringer.