Se billederne: Fly sikkerhedslandede i Billund

»Flyet er landet i god behold, og alle passagererne er også i god behold,« siger sikkerhedschef Lars Hansen fra Billund Lufthavn.

Mistanken om problemer med flyet opstod, da der blev fundet dækrester i lufthavnen, efter at flyet lettede fra Palma de Mallorca.

Flyets piloter blev derfor alarmeret af lufthavnen. Billund Lufthavn forberedte efterfølgende en såkaldt stand by 2-landing, da det blev vurderet, at de tekniske problemer kunne få indflydelse på flyets landing.

»Vi holder nu øje med, at alt kører, som det skal. Der er en flymekaniker ude for at se på, om passagerne kan blive bragt fra landingsbanen til terminalen på normal vis, eller om de skal hentes i busser,« siger Lars Hansen.

Meldingen fra sikkerhedschefen var minutter efter sikkerhedslandingen, at der ikke var observeret skader på flyet:

»Det kan dog være, at dækket er punkteret, men bare ikke er ødelagt. Vi har ikke fundet spor på landingsbanen i Billund«.

Hvis et dæk på næsehjulet springer, er der et dæk ved siden af, der kan bære vægten af flyet.

Der blev indkaldt redningsberedskab både fra lufthavnen og fra brandvæsen samt politi, hvilket ifølge sikkerhedschefen er standardprocedure.

Se billederne fra sikkerhedslandingen herunder:

Dagens Gossip