Se billederne fra Parken: Chelsea banker FC Nordsjælland 4-0

I Champions League gjorde den engelske storklub Chelsea her til aften kynisk proces med de danske mestre FC Nordsjælland.

Chelsea vandt sikkert 4-0, men nordsjællænderne spillede en egentlig ganske fornuftig kamp.

Verdensklasse-spillerne fra Chelsea var bare mere kyniske i afslutningerne, og til sidst gik der næsten legestue i den.

Chelsea førte 1-0 ved pausen, og efter pausen havde FC Nordsjælland et skud på stolpen.

Tættere kom de dog ikke på, og til sidst var det i stedet Chelsea, der legede sig igennem til sejren på 4-0.

Juan Mata scorede to gange, mens brasilianerne David Luiz og Ramires hver satte et mål ind.

Med sejren har Chelsea og Shaktar Donetsk hver fire point i gruppen, Juventus to - mens FC Nordsjælland ligger sidst helt uden point.

Alle fotos: Getty/All Over.

Dagens Gossip