Se billederne: Google anklaget for at køre æsel ned

De fleste er nok enige om, at Googles Street View er et særdeles godt redskab til at finde steder på kloden.

Og det er da også sjældent det medfører den store debat eller dramatik, men nu er der så alligevel kommet en sag.

Den er fra Botswana i Afrika, hvor Googles fotovogn kom kørende ad en grusvej.

Her ser det ud til, at man kommer til at påkøre et æsel, og det har rejst en del kritiske røster på forskellige netsider.

Hos Google selv har man dog afvist en æsel-påkørsel.

I stedet mener man, at det pågældende æsel lå ned og hvilede, men rejste sig op da Google-bilen kørte forbi. Altså at det hele skete i omvendt rækkefølge.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse - og kom med dit bud: Hvad skete der?

Dagens Gossip