Se billederne: Gylleudslip ved Jordrup

Onsdag ved 11.30-tiden anmeldte en landmand på Fynslundvej ved Jordrup et gylleudslip.

Der blev meldt om et større udslip, men så galt gik det heldigvis ikke.

- Landmanden havde helt efter bogen stoppet forureningen inden vi nåede frem, fortæller indsatsleder hos Kolding Brandvæsen, Ronni Petersen.

Noget af gyllen nåede at løbe ud i en mindre bæk, men det blev suget op med en slamsuger.

Ronni Petersen frygter dog, at landmænd allerede nu begynder at køre gylle ud på markerne:

- Jorden er fortsat frossen og suger ikke gyllen optimalt. Og så er det vi risikerer disse forureninger, slutter indsatslederen.

Dagens Gossip