Se billederne: Håndboldspillere fra KIF Kolding København laver mad til trængte familier

De professionelle spillere fra KIF Kolding København giver en hånd for at alle kan få en god jul.

I dag var det Kim Andersson, Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Joachim Boldsen, Frederik Børm, Boris Schnuchel, Lukas Karlsson og Stefan Hundstrup, der stod i køkkenet. De skulle blandt andet have skrællet kartofler, kogt risengrød og lavet rødkålssalat.

På søndag skal Simon Jensen, Kasper Irming, Lasse Boesen, Luka Sokolic, Mikkel Nielsen, Cyril Viudes, Rasmus Jensen og Bo Spellerberg pakke det hele i kasser.

Og juleaftensdag fra klokken 9.30 til 11.30 skal det hele udleveres. Det foregår i OK Klubbens lokaler i Ålegården i Kolding. Det står Lasse Boesen, Lars Krogh Jeppesen, Bo Spellerberg og Peter Bredsdorff-Larsen for.

Det er foreningen ”God jul til alle”, der står bag uddeling af mad til trængte familier i Kolding. Foreningen er stiftet af KIF Håndbold Elite A/S, Business Kolding og JydskeVestkysten.

Sidste år modtog 91 familier med i alt 351 medlemmer hjælp fra foreningen.

Dagens Gossip