Se billederne: Her er Vesterbros nye fixerum

»Vi kommer i positiv kontakt med de mennesker, der har et afhængighedsproblem, og derigennem kan vi hjælpe dem, så de for eksempel kan lære at tage stofferne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi kan undgå overdoser, og vi får misbrugerne væk fra gaderne,« forklarer han.

Hensigten med etableringen af endnu et fastliggende fixerum er netop at skabe et trygt miljø for stofmisbrugerne. Hidtil har stofmisbrugerne gjort brug af mobile fixerum, de såkaldte Fixelancer. Men med de faste stofindtagelsesrum mener Ivan Christensen, at personalet har en god mulighed for at skabe en tillidsfuld dialog med Vesterbros stofafhængige.

»Jeg forventer, at vi kommer i kontakt med en række mennesker, der måske ikke på nuværende tidspunkt er i en situation, hvor de ønsker hjælp, men hvor vi så kan opbygge nogen relationer til dem og skabe et trygt samarbejde,« siger Ivan Christensen, der forventer, at der dagligt er mellem 150 og 300 stofmisbrugere, som vil gøre brug af fixerummet i Lille Istedgade.

De to Fixelancer, der hidtil har holdt til i København, kommer i fremtiden til at supplere de faste stofindtagelsesrum. I Odense åbnede der tidligere på året et fixerum, mens der ventes at åbne et i Aarhus i efteråret.

Dagens Gossip