Se billederne: Hotte babes, fart og dækrøg til "Danmarks hurtigste bil"

For 15. år i træk samles 20.000 bilentusiaster til Danmarks største bilfestival, Danmarks hurtigste bil 2013. Det foregår på Vandel Flyveplads mellem Billund og Vejle.

Det er tre dage, som er spækket med fart, dækrøg, bilstunts og fest. I år har arrangørerne en nyhed med – blandt andet en jet-bil, der har over 15.000 hestekræfter.

- DHB er fart, fest og landets fedeste og hurtigste biler samlet på et sted. Er du vild med biler, er det den ultimative chance for at opleve toptunet bilunderholdning. De hurtigste deltagere klarer f.eks. 0-300 km/t på omkring 8 sekunder, fortæller Michael Holt, der er chefredaktør på styling- og tuningmagasinet Vmax, som står bag arrangementet.

Gaderace - sikkert og lovligt

DHB har tre store konkurrencer: Danmarks Hurtigste Bil, hvor deltagerne kører tidskørsel på 402 meter-banen, Danmarks Flotteste Bil, hvor der dystes på bilernes finish og styling og endelig DHB Drift Challenge-konkurrencen, hvor der konkurreres i ”sidelæns” kørsel. Der er allerede over 500 tilmeldte biler.

Udenlandske showbiler og traktortræk

Festivalen byder desuden på en masse skæve indslag. Over 100 udenlandske biler fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland har meldt deres ankomst, to store brænderpladser med røg hele dagen, og så er der selvfølgelig en masse hotte babes på pladsen. Som noget nyt, så kan du få en tur i en driftbil eller en 402-meter-dragster som passager.

Danmarks hurtigste bil 2013 foregår på Vandel Flyveplads fra den 31. maj til 2. juni.

Dagens Gossip

Dagens TV