Se billederne: Huskyhunde guider danskere gennem den svenske natur

Som noget helt nyt kan du nu opleve de smålandske skove med din egen huskyhund, der trækker dig og bærer dagens fangst af friske skovbær. De populære huskyhunde gør vandringen i den svenske natur til en let og sjov ferieoplevelse.

Udover huskyhundene er Småland et sandt vandringsmekka, der gemmer på en lang række af aktiviteter, som ikke kræver mere end et velfungerende sæt bentøj.

Småland i Sydsverige gemmer på betagende svensk natur, der hjælper med at lade batterierne op på ferien. De mange vandringsmuligheder bringer dig helt tæt på naturen, og som noget helt nyt kan du i år kombinere to populære aktiviteter i de smålandske skove.

- En ferie i vandringens tegn i Småland i løbet af sommeren er en sund og oplevelsesrig måde at lade batterierne op på. Du kan blandt andet komme på vandretur med de energiske og kærlige huskyhunde, også kendt som slædehunde, der ved hjælp af en sele, du binder om livet, hjælper dig med at holde tempoet i det bakkede terræn. Du får et personligt bånd til hunden, der dygtigt aflæser netop dit tempo. Det er en sjov oplevelse for store og små, og skovene gemmer på elge, vilde bær og Vättern, Sveriges næststørste skovsø,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden, og tilføjer:

- I år er det som noget helt nyt blevet muligt at fokusere huskyturene på de lækre svenske, vilde skovbær med deciderede bærplukningsture. De børnevenlige og energiske hunde hjælper med at bære bærplukningsværktøjet ud og fragter den smagfulde fangst hjem igen, så du bare bruger energi på at plukke bær og nyde naturen.

Et vandringsmekka uden ende

Resten af ferien kan også nemt fyldes op med andre vandringsaktiviteter, da Småland er et sandt vandringsmekka. For selvom slædehundene måske oftest forbindes med vinteraktiviteter, har de ligeså meget brug for at brænde energi af om sommeren, ligesom en anden vinterrekvisit fungerer upåklageligt året rundt i Småland.

Dagens Gossip