Se billederne: I dag begraves prins Johan Friso

Skrevet af Ann Katrine Warren

16/08/2013

Dagens topnyheder

Begravelsen er en privat ceremoni i den hollandske landsby Lage Vuursche. Senere på året vil der blive holdt en mindehøjtidelighed, som er åben for alle.

Prins Johan Friso blev i februar sidste år begravet i en lavine under en skiferie i Østrig. I 15 minutter var han begravet under sneen, og hans hjerte stoppede i 50 minutter, hvilket gav ham svære skader på hjernen.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Siden har han ligget i koma. I sidste måned vurderede et hold af eksperter, at der ikke var mere at stille op. Prins Johan Friso blev derfor fløjet hjem til Holland fra Wellington Hospital i London.

Kort efter hjemkomsten var den 44-årige Johan Friso ifølge lægerne i en tilstand af »minimal bevidsthed« som følge af de skader, hans indre led under ulykken. Men mandag oplyste det hollandske hof at Johan Friso var død.

Prins Johan Friso var bror til den nykronede kong Willem-Alexander. Han mistede sin plads i tronfølgen, da han i 2004 blev borgerligt gift med Mabel Wisse Schmidt.

Begravelsen begynder fredag klokken 16.

SE BILLEDERNE HERUNDER: