Se billederne: Kanal 5 sætter jagten ind på spøgelser

Torsdag den 30. maj står den på spøgelser og skæve smil, når Kanal 5 blænder op for ”Spøgelsesjægerne” - en reportageserie om vaskeægte, danske spøgelsesjægere.

De har troen, håbet og det sejeste udstyr, og nat efter nat jager de beviset på det overnaturlige. Så kom med, hvis du tør, når Danmarks to førende ”Ghosthunter-grupper" tager på jagt efter spøgelser.

”Spøgelsesjægerne” er en ny dansk reportageserie, der går tæt på en lille gruppe helt almindelige danskere, der har en meget anderledes interesse, som de uden at blinke bruger al deres tid og penge på. Jagten på det endegyldige bevis på at der findes mere mellem himmel og jord, optager alt deres tid.

Med humor og indlevelse følges de både privat, og når de drager ud på deres natlige hunts.

I ”Spøgelsesjægerne” følger Kanal 5 de to grupper Ghosthunting.dk og Dansk Parapsykologisk Aspekt. Begge teams har oplevet spøgelser, og kampen om at blive det første hold, der kommer med det endegyldige bevis for eksistensen af overnaturlige fænomener er sat ind.

"Spøgelsesjægerne" har premiere torsdag den 30. maj klokken 21.55 på Kanal 5.

Dagens Gossip