Se billederne: Kø-tilbud trak mennesker til

Der var kø foran Kontorbutikken i Grindsted i morges. Årsagen var, at butikken fejrer 17 års fødselsdag med kø-tilbud.

Da butikken åbnede klokken 9.30 stod 30 mennesker i kø.

Den første ankom torsdag omkring spisetid for at være sikker på hun kunne købe en ny bærbar computer til 17 kroner. Den anden ankom fredag formiddag for at sikre sig en computerskærm til 17 kroner.

Det er en fast tradition at man hos Kontorbutikken i Grindsted den første lørdag i april måned holder et brag af en fødselsdag, med masser af gode køtilbud. Priserne stiger dog med en krone per år.

Kontorbutikkens ejer, Johnny Hansen fortæller, at så længe kunderne støtter op om køtilbuddene, så er det en tilbagevendende begivenhed.

Kontorbutikken har nu eksisteret i 17 år, hvoraf de sidste fem år været i Nørregade.

Se alle billederne nedenunder....

Dagens Gossip