Se billederne: Lindsay Lohan taler ud hos Oprah

Tidligere i år bragede Oprahs interview med Lance Armstrong ud på skærmen over hele verden, og nu er det blevet den unge fallerede Hollywood-skuespillerinde, Lindsay Lohans, tur til at sidde overfor talkshow-dronningen.

Lindsay Lohan blev født i New York City i 1986 og fik allerede som 3-årig en modelkontrakt med Ford Modeling Agency. Som 12-årig havde hun optrådt i mere end 60 kommercielle kampagner, mere end 100 printannoncer og i storstilede magasiner som Vogue og Elle.

Herefter trådte hun for alvor ind på Hollywood-scenen i filmen The Parent Trap (Forældrefælden) i dobbeltrollen som de to tvillinger, Hallie Parker and Annie James. Filmen blev en gigantisk succes og sikrede Lindsay en 3-årig kontrakt med Disney, der stod bag produktionen.

Herefter gik det stærkt for den unge skuespillerinde, der for alvor fik stjernestatus i alverdens teenagehjerter med filmene Freaky Friday fra 2003 og Mean Girls fra 2004. Succesen havde dog sin bagside, for kort tid efter startede rygterne om Lindsays stof- og alkoholmisbrug.

Det eskallerede, da Lindsay siden blev anholdt for at køre spirituskørsel og senere røg i fængsel. Efterfølgende er den unge skuespillerinde røget ind og ud af afvænning hele seks gange – seneste ophold blev afsluttet den 30. juli i år.

I søndags talte hun så ud om de seneste års strabadser foran millioner af amerikanske tv-seere i interviewet med Oprah. En masse sandheder kom på bordet, og Lindsay blev tvunget til at svare på nærgående spørgsmål som ”Er du misbruger?” og ”Føler du dig udnyttet af dine forældre?”

Lindsay fortalte også om, hvordan hun havde det med at skulle afsone en fængselsdom og ikke mindst, hvad de seneste års turmult har betydet for hendes planer for fremtiden.

De danske seere kan se hele interviewet, når TLC viser programmet Lindsay Lohan vs. Oprah på søndag på søndag klokken 20.

Se billederne nedenunder.....

Dagens Gossip