Se billederne: Mand forvandler sit modermærke til smukt kort over fantasiverden

Dagens.dk har tidligere skrevet om den 18-årige odenseaner Julie og den canadiske danser Cassandra, der begge har valgt at lade deres markante modermærker i ansigtet være, fordi der ikke er nogen grund til at lave sig selv om for andres skyld.

Men nu har en mand fra New York valgt at gøre noget helt andet for at hylde sit store modermærke, der dækker hans højre hånd og arm. (Se billederne under artiklen)

Den amerikanske studerende Jacob har lavet sit modermærke om til det smukkeste kunstværk, ved at tegne omridset op med en kuglepen, så det ligner et kort over et magisk eventyrland.

Sådan har han set sit mærke hele livet.

Læs også: Danske Julie får hadefulde kommentarer for sit modermærke: ‘De spørger, om jeg vil begå selvmord’

På hjemmesiden Reddit har han uploadet et billede af sit kunstværk med teksten:

- Jeg blev født med et kort over steder, der ikke findes, på min arm og hånd. Optegnet med kuglepen til jeres hjælp.

Billedet er blevet delt tusindvis af gange, og det har fået brugere til at spørge, om han aldrig har overvejet at få en permanent tatovering.

- Jo, men jeg har altid syntes, at det var sejt, som det var, og jeg vil ikke have, at nogen er i tvivl om, at det er noget, jeg er født med og accepterer, istedet for noget jeg har besluttet mig for at få lavet senere, svarer han og tilføjer, at et modermærke ikke definerer hvem man er, mere end man selv tillader.

Læs også: Cassandra er professionel danser, og nægter at gøre noget ved sit specielle udseende

Det tager Jacob halvanden time at tegne hele kortet op.

Han har endnu ikke fundet det perfekte navn til sin fantasiverden.

Dagens Gossip