Se billederne: Marco Evaristti's værker på Trapholt

Kunstneren Marco Evaristti blev i år 2000 for alvor kendt, da han lavede kunstinstallationen ”Helena & El Pescador”, hvor et par slørhaler blev blendet. Det førte senere til en større retssag.

Nu kan Marco Evaristti’s værker opleves på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Han fylder 50 år den 25. april og fødselsdagen fejres på Trapholt med en stor retrospektiv udstilling, som viser et større billede af, hvad Marco Evaristti arbejder med.

Evaristtis kunst er drevet af indignation over emner såsom konsumsamfundets logik, retten til at slå ihjel, om rige har mere ret til et godt liv end fattige, samt forsoning mellem de tre store religioner -islam, kristendommen og jødedommen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Marco Evaristti stiller nogle væsentlige spørgsmål til os alle sammen - om vores forhold til religion, til døden, til andre mennesker og så videre. Værkerne påvirker os, fordi de underminerer vores traditionelle ideer og systemer - er det eksempelvis i orden at male med trafikofres blod? - hvorfor - hvorfor ikke? Vi kan blive helt dårlige i kontakt med værkerne, fordi de rusker op i emner, vi til dagligt fortrænger, siger direktør på Trapholt, Karen Grøn.

Udstillingen kan ses frem til den 24. november.

Se alle billederne nedenunder.....

Dagens Gossip