Se billederne: Maria Lucia er ude af Vild med Dans

Verden er hård og brutal - også når det gælder i Vild med Dans. I sidste uge scorede Maria Lucia og Morten Kjeldgaard flest point fra dommerne, men i aften blev de stemt ud i kulden af seerne.

Parret endte i omdans mod skuespilleren Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen, og her var det altså Maria Lucia og partner som trak det korteste strå og blev sendt ud af konkurrencen.

Det var i høj grad seerne, som sad med kontrollen i aftenens Vild med Dans. Dommerne var benhårde og delte mange lave karakterer ud. Men det var seerne ikke nødvendigvis enige i.

Hverken Maria Lucia og Morten eller Mathilde og Thomas var blandt dem. som fik lavest point.

Den tidligere fodboldspiller med de stive ben Allan Simonsen fik ikke meget hjælp af dommerne, og for anden fredag i træk fik han og dansepartneren absolutte bundkarakterer med bare fire point. Men det tog seerne sig ikke af, og fodboldspilleren er videre i konkurrencen.

Se billederne fra aftenens Vild med Dans ved at klikke herunder: 

Dagens Gossip