Se billederne: Masterchef på TV3 klar til ny sæson

Så går konkurrencen ind på at være bedst i et kækken og vinde Masterchef Allstars på TV3.

Dommertrioen har nemlig nøje udvalgt de i alt 27 heldige køkken-kendisser, som får en ny chance til at imponere og forføre dommernes smagsløg ved med ren kogekunst at forvandle gedigne råvarer til retter, der ville kunne få Michelin til at drysse stjerner.

Men det gælder om at være særdeles vaks ved ovnlågen, for tre af de tilbagevendende deltagerne har allerede tidligere kokkereret til perfektion og vundet det eftertragtede Masterchef-trofæ.

De tre, der skal forsvare deres position som masterchef, er Timm Vladimir, Søs Egelind og Jim Lyngvild. De øvrige 24 deltagere, der stadig er sultne efter et Masterchef-trofæ, er:

Jonas Schmidt, Rune RK, Ole Stephensen, Bill Holmberg, Cath Daneskiold-Samsøe, Thomas Madvig, Julie Berthelsen, Therese Glahn, Mia Lyhne, Naser Khader, Master Fatman, Le Gammeltoft, UFO, Søren Fauli, Mads Larsen, Dennis Knudsen, Mascha Vang, Thomas Evers, Alexander Kølpin, Inez Gavilanes, Jens Blauenfeldt, Farshad Kholghi og Heidi Albertsen og sidst, men ikke mindst Gitte Nielsen.

Der er dog ikke kun lutter velkendte ansigter i Masterchef-køkkenet. Thomas Castberg og Henrik Boserup får nemlig ny kollega i dommerpanelet i skikkelse af Jakob Mielcke fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl.

Den autodidakte gourmetkok er dog alligevel ikke helt ukendt i Masterchefregi, for han har allerede tidligere medvirket som gæstedommer, men er nu fast chef i den benhårde dommertrio.

Se billederne her fra dagens pressemøde her - klik for stor størrelse:

Dagens Gossip

Dagens TV