Se billederne: Mini-slot til salg på Bornholm

Der er højt til loftet på trods af husets høje alder. Huset er næsten en slags kultur arv, med de 850 hollandske klinker, som beklæder væggene i den ene stue, og denne charmerende ovn.

Det emmer af H.C. Andersen-stemning. Det er på solskinsøen Bornholm nær Rønne havn, at den lille oase ligger, og så kun til den nette sum af 1,8 millioner. Dertil skal det siges, at huset er fredet, og derfor meget billigt at bo i, da man ikke skal betale ejendomsskat.

Huset er bygget i 1753, og blev i 2004 købt af fredningsmyndighederne, og gennemgik over flere år en totalrenovering.   

Da der er kælet for alle detaljer, som for eksempel maling, træværk og ovn, virker huset som en kulturhistorisk kulisse, en smuk perle i den Bornholmske idyl.

Huset har sin egen hjemmeside, og er sat til salg hos Pernille Sams. Du kan finde oplysninger og flere billeder hér.

Dagens Gossip