Se billederne: Munkensdam plejecenter indviede krolfbane

Skrevet af Elo Christoffersen

13/05/2013

Dagens topnyheder

Beboerne på Munkensdam plejecenter og de der besøger det, fik mandag indviet deres nye krolfbane.

Som navnet antyder er krolf en krydsning af kroket og golf. Udstyret er fra kroket  og princippet med at kuglen skal i et hul, på færrest mulige slag er fra golf. Man tager kroketudstyret, smider buerne væk og laver nogle huller i plænen i stedet for og hvis der er lidt forhindringer i form af bede, flagstænger, solure, træer, buske eller sten opsat på banen gør det spillet mere udfordrende.

Plejecentret havde gjort en festdag ud af det. Der var lejet en pølsevogn og omkring 70 beboere, pårørende, frivillige og andre brugere af plejecentret fik serveret hotdogs og hvad dertil hører. Derefter skulle krolfbane indvies.

Desværre viste vejrguderne sig ikke fra den pæne side og det styrtede ned med formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen, holdt tale og klippede den røde snor til den nye bane.

Men humøret var højt og det var ikke vanskeligt, at lokke det første hold ud og prøve den nye bane.