Se billederne: up!-muntrende nyt fra Volkswagen

Danskerne har taget Volkswagen up! til sig i sådan en grad, at den elleve måneder i træk har været Danmarks mest solgte bil. Alligevel har Volkswagen nu gjort den endnu mere attraktiv ved at introducere den veludstyrede specialversion kaldet cheer up!

Den er baseret på en 4-dørs move up med 60 hk, men den er peppet op med en stribe lækre detaljer ude og inde. Bilen kan blandt andet kendes på at sidespejle og pyntelisterne langs siderne af bilen er lakeret i mørk galvanogrå. Der er to-farvet dørbeklædning i sort/lys grå, og instrumentbordet er sortlakeret og har kromkanter omkring ventilationsdyserne, drejeknappen til lyset samt midterkonsollen med hifi-anlæg og ventilationsanlæg.

Sæderne har et smart betræk i grå nuancer, mens rat, håndbremsegreb og gearknop er læderbeklædt med lyse syninger.

Standardudstyret omfatter tågeforlygter med kromdekor, elektrisk indstillelige sidespejle med varme og sædevarme foran.

Under motorhjelmen finder du en effektiv tre-cylindret motor på 999 cm3, der med sine 60 hk og 95 Nm drejningsmoment kombinerer et passende kraftoverskud med et lavt brændstofforbrug.

I kombination med brændstofbesparende løsninger så som start-stop-systemet, dæk med lav rullemodstand og genindvinding af bremseenergi er ifølge EU-normen opgivet til at kunne køre 24,4 km/l.

Cheer up! er ikke kun godt udrustet i motorrummet, også sikkerheden er i top. Her skiller den sig ud i mikrobilsklassen ved at være udstyret med City Emergency Brake, der automatisk bremser bilen ned ved hastigheder på op til 30 km/t, hvis føreren ikke reagerer, når bilen er kritisk tæt på forankørende trafik.

Se billederne nedenunder.....

Dagens Gossip