Se billederne: Nøgen-bryllup endte i arresten

Det er så yndigt at følges ad - også selv om brudeparret ikke har en trevl på kroppen?

Den 44-årige nøgenaktivist Gypsy Taub blev torsdag arresteret, efter hun var blevet gift med sin udkårne, den 20-årige Jaymz Smith, på trapperne foran rådhuset i San Francisco.

Bruden, som er mor til tre, ankom iført brudekjole, men da det blev tid til ægteskabsløftet, stod hun splitternøgen med kun det lange slør viklet omkring sig.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Gypsy Taub fortalte efterfølgende, at vielsen lige meget var en protest mod forbuddet mod nøgenhed, som den var et bryllup. Reaktionen skulle de nygifte heller ikke vente længe på.

Brud, brudgom og flere i følget, som også havde valgt at smide tøjet, blev kørt væk i politibiler. Bruden fik en bøde for at optræde nøgen i offentligheden - hendes ottende af slagsen. Hun blev løsladt, da hun lovede at iføre sig sin brudekjole igen og beholde den på.

LÆS OGSÅ: Mor i retten: Billeder af topløs mor og datter cirkulerer

Den noget utraditionelle bryllupsdag var trods turen på politistationen alt, hvad det nygifte par havde drømt om.

- Det var fantastisk. Det oversteg alle mine forventninger. Det var bare en fantastisk fest, siger brude Gypsy Taub til Associatet Press.

Se billederne af brudeparret, som blev gift uden tøj på, herunder: 

Dagens Gossip