Se billederne: Ny SEAT Toledo - hverken minibil eller stationcar

SEAT har produceret over 860.000 styk af de første to Toledo-modeller, der har været en overvældende succes for den tyske spansker. Og nu kan SEAT så præsentere den nye Toledo, der hverken er en minibil eller en stationcar. Og det er netop pointen med den nye Toledo, der har ekstraordinært meget plads for sin klasse, lyder det fra SEATs direktør i Danmark.

- Der er masser af bilkøbere, der af pladshensyn ikke kan nøjes med en minibil, men hellere synes om at køre en stor stationcar. De vil gerne have god plads midt imellem. Og det får de med Toledo, der både har et fantastisk design og samtidig gemmer på de funktionelle dyder fra en hatchback og stationcar, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.

Mere plads end du har behov for

Med en længde på 4,48 m er den nye Toledo 4 cm længere end forgængeren fra 2004 og har en stor, bredt åbnende bagklap. Den forholdsvis lange akselafstand giver udover god plads til bagage og masser af benplads til alle i bilen.

- Den nye Toledo appellerer til kunder, der er på udkig efter en praktisk og prisbillig hatchback med masser af plads, fortæller Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Læs flere nyheder om biler her

Priserne for den nye Toledo starter ved 154.900 kroner, og den introduceres sidst i juni

Dagens Gossip

Dagens TV