Se billederne: Olsen smilede trods dårlig dansk præstation

Han var helt ude af sit trænerfelt mod slutningen af kampen. Og da den græske dommer fløjtede af på Ta Qali National Stadium, løftede Morten Olsen sine næver op og lod en blanding af frustration og glæde strømme ud i de knyttede næver.

Frustration over en dårlig præstation, hvor intet af det, man havde trænet i, blev fuldført. Og glæde over resultatet, der atter tænder Danmarks VM-flamme. Men det var altså skidt. Rigtig skidt. En kamp, man hurtigst muligt skal glemme.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Men på lystavlen stod der 2-1 til Danmark. De tre point, som fylder hullet ud op til andenpladsen og de to VM-playoff-kampe.

- Vi vandt. Ja, det det kan få smilet frem, kom det fra Morten Olsen, da han mødte den danske presse efter kampen og fremhævede det vigtigste.

- Det vigtigste var, at vi vandt. Vi er tættere på VM nu. Jeg håber på, at sejren vil give spillerne et mentalt boost, altså det at vi vandt uden at være naive i vores spil. Men problemet var nok det mentale, sagde Olsen og fortsatte:

- Mentalt turde vi ikke, vi var bange, og så kan man ikke spille fodbold, sagde Olsen og forsøgte at komme med en forklaring på den mentale stopklods.

- Spillerne har tabt nogen kampe inden denne, og dette er en vigtig kamp, som vi skal vinde. Det giver et stort pres på spillerne, som de skal kunne håndtere. Og hvorfor de ikke gjorde det, må vi tale om de næste dage, sagde Olsen.

- Problemet er at, hvis man ikke tør og er hæmmet mentalt, kan man i en kamp mod et lille land som Malta, hvis man ikke vinder med to-tre mål, se dårlige ud og tabe udadtil. Det mentale virkede som en bremse, sagde Olsen.

Læs også: Selvmål sikrer pligtsejr over Malta

Den mentale bremse gjorde, at der blev lavet fejlafleveringer, manglede tempo og flow i opspillet, og der var ingen bevægelse uden bold. Reelt set kunne Malta have fået uafgjort.

- Der var for mange, der ikke ville have bolden, og så spiller vi for langsomt. Når vi havde bolden bagi, var der får få muligheder, og nogle spillere kom derfor til at se dumme ud og spille for langsomt. Vi gjorde hinanden dårligere, sagde landstræneren.

- Det handler om at turde, og dét var der ikke så mange, der gjorde. Men det var vigtigt, at vi fik point på tavlen, det var det vigtigste. Vi håber, at spillerne nu tror på det, fordi vi nu er kommet over en hurdle, sagde Olsen.

Læs også: Italien rækker også Danmark en hjælpende hånd

Nu kan Morten Olsen se frem til en træningsdag lørdag på Malta og afrejse til Armenien søndag, hvor kampen mod Armenien på tirsdag ligner en mini-finale om andenpladsen.

- Resultaterne i de andre kampe var jo ikke dårlige for os, må man sige, sagde Olsen og ville ikke komme med den store plan for den nødvendige sejr på tirsdag.

- Det er ikke kun op til os, hvordan kampen bliver på torsdag. Det kommer an på, hvordan de vil spille, og hvordan de spillede mod Tjekkiet, men vi kender jo deres styrker. Vi skal kigge på os selv og finde frem til de spillere, der er mentalt stærke, sagde Olsen

 

 

Dagens Gossip