Se billederne: Optagelser i gang til DRs nye dramaserie - Arven

DR har startet optagelserne til den nye dramaserie, Arven efter Veronika, der blandt andet skal afløse Borgen.

Der filmes i disse dage på Sydfyn - nærmere bestemt i Stenstrup.

De gennemgående skuespillere er blandt andet Jesper Christensen, Kirsten Lefeldt, Trine Dyrholm, Carsten Bjørnlund, Mikkel Boe Følggaard og Marie Bach Hansen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

'Arven efter Veronika' udspiller sig i og omkring det sydfynske landsted, der siden begyndelsen af 1970'erne har dannet rammen om den internationalt anerkendte kunstner Veronika Grønnegårds liv og virke.

Serien følger Veronikas fire voksne børn, hvis markante opvækst har præget deres liv på vidt forskellige måder. De har levet spredt for alle vinde, indtil Veronika dør, og de samles for at gøre arven efter hende op. Hvad der for de fire søskende skulle have været en hurtig og smertefri bodeling, bliver begyndelsen på en rejse ind i hemmeligheder og løgne.

Det vender op og ned på deres liv, og tvinger dem til at se på både hinanden og sig selv med nye øjne.

Serien er et moderne familieportræt. Et drama om '68-generationen og deres børn. En fortælling om, hvad det vil sige at være familie i en tid, hvor de klassiske familiemønstre har ændret sig radikalt.

Se billederne nedenunder.....

Dagens Gossip