Se billederne: Overtændt lagerbygning nedbrændt

En lagerbygning på omkring 800 kvadratmeter er nedbrændt på Dons Byvej i Dons, nord for Kolding.

Branden brød ud natten til lørdag kort før klokken 2.

Det er et gulv- og tømrerfirma, der holder til i bygningen og disse materialer var med til at branden blev særdeles kraftig. Varmen fra ilden i lagerbygningen var medvirkende til, at nabohuset blev antændt. Men her skete der kun mindre skader.

Al disponibel mandskab fra Kolding Brandvæsen kæmpede med flammerne i lagerbygningen og måtte hen på natten sande, at de ikke kunne redde bygningen. Derfor har den brændt ned under kontrollerede forhold.

Lørdag morgen var ilden slukket, hvor der kun foregik lidt efterslukning.

Beredskabsstyrelsen var også på stedet.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Dagens Gossip