Se billederne: Påsat brand i cafe på Langelinie i København i nat

Lidt efter klokken 1 natten til tirsdag lød meldingen om en voldsom røgudvikling fra en cafe på Langelinie i København, oplyser Københavns Politi.

Området, der tiltrækker mange turister på grund af Den Lille Havfrue, blev afspærret, men der var ingen mennesker i cafeen da branden brød ud.

Den person der ingede til politiet fortalte, at der lød et stort brag, og der efter kom der en voldsom røg ud fra stedet.

Politiet fortæller i dag, at der var tale om en en eksplosion, og man vurderer at branden var påsat.

Ingen personer er kommet noget til, men politiet leder efter en formodet brandstifter, der løb fra stedet kort efter.

Der er tale om en dansk mand på mellem 20 og 40 år, og han var iført mørkt tøj. Han er omkring 180 centimeter høj og bar en mørk baseball-kasket på hovedet.

Oplysninger i sagen til Københavns Politi på nummer 114.

Politiets teknikere skal nu undersøge brandstedet nærmere.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip