Se billederne: Prins Henrik på besøg på Aswan Heart Center

Prins Henrik har i forbindelse med sit ophold i Aswan netop besøgt det velgørende hjertecenter Aswan Heart Center, der drives af hjertekirurg, professor Magdi Yacoub. På hjertecenteret foretages der komplicerede hjertetransplantationer og -operationer, også til børn som kun er få dage gamle.

Prinsgemalen er tidligere protektor for hjerteforeningen i Danmark. I dag varetages denne protektion af H.K.H. Kronprinsessen.

- Det var enestående at se den store menneskelige og kirurgiske indsats for fattige og alvorligt syge mennesker, der med hjertecenterets indsats får chancen for at leve videre, siger Prins Henrik.

Enan Galaly, ambassadør for hjerteforeningen i Danmark, ledsagede Prinsgemalen under besøget.

- Besøget er blevet særdeles positivt modtaget hos befolkningen, der er meget stolte af hjertecenteret, fortæller Enan Galaly.

Aswan Heart Center udfører cirka 3.000 operationer om året og udøver desuden en indsats i flere andre afrikanske lande.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip