Se billederne: Rapkæftede Honey Boo Boo er tilbage

Serien "Here comes Honey Boo Boo" blev i USA så populær, at hvert eneste afsnit tiltrak adskillige millioner seere til tv-skærmen. Også i Danmark formåede den rapkæftede skønhedsdronning at tiltrække sig stor opmærksomhed, og udtryk som ”You better redneckognize” og ”A dolla makes me holla” blev udødeliggjort i løbet af første sæson.

Nu er den lille tv-darling tilbage i en ny sæson af serien, og med sig har hun endnu en gang hele familien Thompson med Mama June og faderen Sugar Bear i spidsen.

Familien har ikke ladet sig påvirke af den internationale berømmelse, men prutter stadig lige så meget om kap som sidst, spiser den samme slags kalorierige mad og er klar til at give seerne endnu flere store smil på læben.

Seerne kan følge familien, hvor første sæson slap dem - langt ude på bøhlandet i Georgia, USA. Her har de endnu en gang travlt med skønhedskonkurrencer, lokale redneck games og i denne sæson også et forestående familiebryllup.

Familien holder sammen i tykt og tyndt og er ikke bange for at skille sig ud fra mængden. De sætter en ære i at handle ind efter alle sparekunstens regler og lever nærmest udelukkende af varer, de har købt via rabatkuponer.

Fra tid til anden går de også på jagt efter såkaldte ”roadkills”(døde dyr i vejkanten!) som de forvandler til lækre gryderetter.

Honey Boo Boo og hele hendes selverklærede skøre redneck-familie er tilbage på TLC fra i morgen klokken 21.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip