Se billederne: Så er Maersk' nye kæmpeskib på vej mod Danmark

Den 14. juni blev Maersk Lines nye flagskib navngivet "Mærsk Mc-Kinney Møller" i Sydkorea, og nu er det enorme skib på vej mod blandt andet Danmark.

Skibet er det første af de såkaldte Triple E-skibe, som et værft i Sydkorea sydkoreanske skal bygge 20 af til Maersk Line frem til 2015.

"Mærsk Mc-Kinney Møller" er kæmpe stort. 400 meter langt, det stikker 15 meter ned, og det kan fragte hele 18.000 tyvefodscontainere. 

Topfarten er på 23 knob, hvilket svarer til godt 42 kilometer i timen.

Skibet er nu ude på sin jomfrusejlads, og det indtræder på Asien-Europa-ruten fra Sydkorea og Kina, gennem Suez-kanalen og Middelhavet og videre til blandt andet Rotterdam.

Her i Danmark får vi også snart fornøjelsen af at se det enorme skib.

"Mærsk Mc-Kinney Møller" ventes nemlig gennem dansk farvand på vej til Gdansk i Polen i august, og efter planen anløber det Aarhus Havn for første gang den 26. august 2013.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Her kan du se billederne af skibet - klik for stor størrelse.

Dagens Gossip