Se billederne: Sådan lærer denne seje yoga-lærer kvinder at elske deres kroppe

Tykke som tynde kan dyrke yoga, se selv her, lyder et af budskaberne på 27-årige Jessamyn Stanleys Instagram-profil.

Det vigtigste er dog, at netop tykke som tynde bør elske deres kroppe og kunne “hvile” i dem.

Jessamyn Stanley har kurver, og hun er stolt af dem. Hun bruger dem endda til at overbevise og lokke yoga-interesserede til at rykke deres egne grænser, være stolte af deres kroppe og finde fred med dem selv – på trods af eventuelt ekstra kilo på sidebenene, som det nyeste modemagasin i kiosken næppe ville fremstille som noget positivt.

Læs også: 8 vaner positive mennesker har - og som alle burde kopiere

Hun har 50.000 følgere på Instagram, hvor hun jævnligt lægger billeder af sig selv i yoga-stillinger op eller videoer, som andre kan bruge som undervisningsmateriale af andre yoga-dyrkere.

Jessamyn Stanleys håber på at inspirere og undervise både dem, der kommer til hendes undervisningstimer i byen Durham, North Carolina, men også interesserede fra andre dele af verden.

Læs også: 100 års fitness på 100 sekunder: Kan du genkende dig selv eller din bedstemor?

På sin profil skriver hun blandt andet:

- Jeg brugte store dele af mit liv på at være utaknemmelig for min krop. Dens styrke og magt fløj helt hen over hovedet på mig, og jeg lagde kun vægt på fejlene ved den, fordi det var indgroet i mig fra barns ben af, skriver hun på Instagram.

- Som voksen er det ikke just nemmere at acceptere min krop. Det er et hårdt, dagligt slagsmål. Alle har gode og dårlige dage. Uanset op- og nedturene, så håber jeg, at jeg aldrig glemmer, at min krop er så meget mere end mængden af kropsdele. Mine yoga-øvelser hjælper mig med at huske, at indre styrke er mere magtfuldt end samfundets normer, uddyber hun.

Se flere af billederne fra Jessamyn Stanleys Instagramprofil i galleriet herunder:

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV